Bedre indeklima i Aarhus Lufthavn med 3M Prestige på vinduerne

Aarhus Lufthavn var på udkig efter en energibesparende og omkostningseffektiv måde at sikre det bedste indeklima i lufthavnens bygninger. Baseret på Nordisk Solfilms mange års erfaring på området, anbefalede vi solfilm fra 3Ms Prestige-serie. I lufthavnens lounge installerede vi 3M Prestige 70 og i kontorerne blev der installeret Prestige 40 for at reducere blænding. Dette viste sig at være den perfekte løsning for Aarhus Lufthavn. Ved brug af denne unikke solfilm lukkes lyset ind mens varmen fra solen reduceres. Dette bidrager til et behageligt indeklima, samtidig med at der bruges mindre energi på at nedkøle lufthavnens bygninger.

Nordisk Solfilm er glade for at kunne levere denne miljøvenlige løsning til Aarhus Lufthavn.

“Hos Nordisk Solfilm har vi mødt nogle mennesker, vi kunne tale i øjenhøjde med. De har kunnet dokumentere, at de har lavet de her opgaver mange gange før med god effekt – det er vigtigt for os at vide, at den leverandør vi har valgt, er nogen som kan løfte opgaven.”
Peter HøgsbergDirektør, Aarhus Lufthavn

 

3M Prestige

3Ms Prestige-serie er en energibesparende måde at sikre det bedste indeklima. Solfilmen reducerer varmen fra solen, men har samtidig høj lysgennemgang og sikrer dermed et lyst, behageligt arbejdsmiljø. Dens unikke overflade yder samtidig beskyttelse mod solens UV-stråler, som tilmed beskytter møbler og interiør mod falmning. Denne glasklare solfilm ændrer ikke på bygningens fremtoning og hæmmer ikke udsynet.

Prestige-serien er en metalfri multilagsfilm baseret på nanoteknologi. Den metalfri overflade gør, at filmen ikke er modtagelig for rust og ikke forstyrrer signaler fra mobiltelefoner. De mere end 200 lag garanterer desuden en høj kvalitet og lang levetid.

Klik her for at læse mere om 3M Prestige solfilm.