Sikkerhedsfilm giver bedre sikkerhed for patienterne på Middelfart Sygehus Retspsykiatri
Nordisk Solfilm blev en torsdag eftermiddag kontaktet af Creo Arkitekter på vegne af Region Syddanmark. Vi blev spurgt, om vi kunne klare en hastesag i forbindelse med indsynshindring og brudsikring af glas og vinduer på en etape af Middelfart Sygehus Retspsykiatri.
Dagen efter, fredag, var vi til stede på lokationen, hvor der blev monteret en prøve på de pågældende glas og facadepartier, som efterfølgende blev godkendt af arkitekterne og bygherren, Region Syddanmark. Det var i denne forbindelse en fordel at arbejde med 3M’s produkter, da de alle har veldokumenterede datablade og testcertifikater. Nordisk Solfilm er autoriseret montør af 3M’s kvalitetsprodukter.
Øget tryghed for både patienter og personale
Det blev aftalt, at vi skulle påbegynde og afslutte montage af sikkerhedsfilm og indsynshindring på gældende afsnit mandag, hvilket skete efter planen. Det er siden blevet til en del vinduer på Middelfart Sygehus Retspsykiatrisk, efterhånden som de forskellige afdelinger har nærmet sig deres åbning.
Vi har været glade for at få mulighed for at være en del af denne proces, og vi er meget tilfredse med at have kunnet opfylde kundens krav i henhold til tidsfristen i denne akutte arbejdsopgave. Den monterede sikkerhedsfilm bidrager i dag til et tryggere og mere sikkert miljø for både patienter og personale, samtidig med at den bevarer bygningens æstetik. Løsningen demonstrerer, hvordan professionel rådgivning og hurtig responstid kan skabe værdi i komplekse projekter med høje krav til sikkerhed og kvalitet.